vægttab med nydelse

Vægttab med nydelse

Vægttab med nydelse er for dig, der ikke gider hårde slankekure, der gør dig ked af det.

Et af de vigtigste redskaber, jeg lærer de kvinder, jeg hjælper ned i vægt, er at maximere mængden af nydelse i livet.

Det lyder måske helt modstridende for dig at vægttab og nydelse kan hænge sammen. Men det hænger meget sammen og det SKAL hænge sammen, for at du kan lykkes med dit vægttab.

Lær her, hvorfor nydelse faktisk er et af de vigtigste elementer at integrere i dit liv, når du ønsker at tabe dig.

Hvis du tænker tilbage på din først kur, så kan du sikkert godt genkende at den ændrede dit fokus på livet. I stedet for at tænke på dine fritidsinteresserer, mænd eller veninder begyndte du i stedet at bruge tid og energi på at tælle kalorier, forberede det næste måltid eller planlægge din træning.

Livet kom til at handle om din vægt. Hvilket betød at dit liv kom til at handle om mad, kontrol og viljesstyrke.

Der er to udfordringer i at dit fokus ændrede sig:

  1. Hvis din hjerne er fyldt med madrelaterede tanker kan du ikke tænke på andre vigtige aspekter af livet. Dit liv begynder at blive indsnævret og du ender med at føle at du ikke rigtig lever livet, kun overlever det.

 

  1. Vægttabet spiller dit mindset et puds. Du fortæller konstant dig selv at du ikke må spise det du virkelig ønsker og det kan tricke resten af dit liv. Du begynder at føle dig utilfreds og at livet ikke byder på glæde. Det hele kan koges ned til at: Hvis mad er din primære kilde til glæde vil du spise mere af det.

 

Det er derfor så mange kvinder år efter år finder dem selv i vægttabsrutchebanen.

For at bryde denne negative spiral af frustration, depression, kedsomhed og overspisning må du finde veje til madløse fornøjelser og nydelse i dit liv.

Jo mere glad og opfyldt af nydelse og glæde du føler dig, jo mindre vil du bruge mad til at gøre dig glad og opfylde dine behov med.

At prioritere nydelse og glæde vil også have indflydelse på din måde at spise. Pludselig har du ikke mere behovet for altid at have noget mad i hænderne eller i munden.

For at komme i gang med tilføre mere nydelse i dit liv, bliver du nødt til at finde ud af hvad nydelse er for dig og hvad du bliver glad af at lave.

Det tager tid at lære at nyde hvert øjeblik i dit liv. Men når du stille og rolig kommer ind i en god rytme bliver mad kun et aspekt af glæde i dit liv. Ikke ALT i dit liv.

 

Her er tips til at få mere glæde og nydelse i din hverdag:

  1. Tænk tilbage på, hvad du elskede at lave som barn. Kunne du lide at være udenfor? Elskede du kreative ting? Elskede du at lege med din mors makeup? Når du tænker tilbage i tiden, vil det give dig indsigt i hvem du er inde bagved alle de tanker om mad og vægttab.

Start med at se hvad du husker at du brændte for. Brainstorm og se hvordan du kan integrere flere af disse ting og aktiviteter i dit liv nu.

  1. Spørg dig selv så ofte som muligt: ”Hvad kan jeg gøre lige NU, for at dette øjeblik skal blive mere nydelsesfuldt?”.

Det kan være alle steder og under alle aktiviteter du spørger dig selv om dette. Selv når du står med vasketøj op til begge ører. Måske kan du tage dine bløde hjemmesko på, sætte noget lækkert musik på eller lytte til en podcast, som omhandler noget du brænder for at vide mere om.

Når det kommer til dine måltider: Hvordan kan du så nyde dit måltid endnu mere? Kan du anrette maden endnu mere lækkert med spiselige blomster og krydderurter? Dække bordet smukkere eller måske kan noget stille musik, gøre dit måltid endnu mere nydelsesfuldt.

  1. Tilføj ”GRØN TID” i din kalender hver dag. Små pauser hvor du f.eks. møder din veninde til en hurtig gåtur inden eller efter arbejde. Kigger vinduer i byen eller planlægger en afslappende kop te/kaffe. Der er altid små ting der kan gøres mere nydelsesfyldt.

Og det bedste af det hele: Jo mere du nyder og har det sjovt og godt jo mere vægt taber du!!!

 

Vil du også lære om hvordan du bryder dine mønstre og motiverer dig selv?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *