tag det fulde ansvar for dit liv

Tag det fulde ansvar for dit liv!

Dit liv er i dine hænder! Kun du kan forme din egen succes og lykke.

Kom ud af offerrollen, hvor du syntes det er de andres skyld at du lever som du gør. Hvis du ikke allerede er bevidst så bliv bevidst om, at det er dig og KUN dig der kan tage ansvar og vælge hvordan dit liv skal være og hvad det skal indeholde.

Det kan godt være at du syntes  det er chefen, din mand eller dine børn der styrer dit liv og dets indhold. Men nej, du har I dette liv frihed til at tage ansvar og vælge det der er bedst for dig og skabe det indhold du vil have I dit liv.

SÅ: Tag det fulde ansvar for dit liv! Fortæl dig selv at dit liv og trivsel er dit eget ansvar! Og undersøg så hvad du selv kan gøre for at komme videre og skabe det liv du gerne vil have. (Hvordan vil jeg leve mit liv og hvad skal det indeholde).

En måde at starte på er at spørge dig selv : Hvem er jeg?

Vi har alle en historie om os selv og vores liv: Hvorfor vi er som vi er, hvorfor tingene er som de er og hvorfor vores liv er som det er. Hvor lykkeligt eller ulykkeligt vi går gennem livet afhænger af den historie vi fortæller os selv.

Historien er ofte fyldt med negative historier om os selv og vi kvinder er rigtig gode til at hænge os i ting der er gået galt og det får os til at tænke grimme og begrænsende ting om os selv. Selv ting der er sket for 15 år siden slår vi os selv oveni hovedet for.

Vi glemmer fuldstændig at vi har udviklet os og I dag kan så mange flere ting end den gang. Men vi bliver ved med at lade os begrænse af de ting der skete “dengang”. Dette kalder vi begrænsende overbevisninger.

Her er nogle af de begrænsende overbevisninger, jeg oftest hører blandt min klienter:

•       Jeg er ikke god nok

•       Jeg vil aldrig få success

•       Det nytter alligevel ikke

•       Det bliver alt for svært

•       Jeg er altid så uheldig

•       Jeg kan ikke stole på nogen

Debbie Ford, forfatter og coach, beskriver det at være begrænset af sin historie, som at bo inde i en gennemsigtig plasticboble. Fordi boblen er gennemsigtig, kan du ikke se den, men når du prøver at række ud efter noget, der er uden for din boble, støder du mod et usynligt loft.

Du er begrænset og hæmmet i dine udfoldelser. Og så længe du bor inde i din boble –  i den historie med dine begrænsende overbevisninger – vil du fortsætte med at støde hovedet mod den samme mur igen og igen – og du kommer desværre ikke så langt som du vil kunne hvis du giver slip på denne gamle usande historie.

En god øvelse til at gøre op med din gamle historie er:

Fortæl den til en nær veninde, coach eller skriv den til dig selv og fortæl så dig selv din gamle historie FOR SIDSTE GANG, accepter at sådan var det engang og begynd så at fortælle din nye historie om, hvordan du er i dag, lever i dag og hvordan du ønsker dit liv skal være.

Det er en proces – for selvom du har gjort dig fri af dine gamle tankemønstre, vil de dukke op igen og igen. Men når du bliver god til at knipse dem væk hver gang og finde energien til at fortsætte vil der gå længere og længere imellem de dukker op. Og din nye virkelighed og positive tanker vil blive integreret I dig.

Hvis du oplever, der er noget der er ubehageligt eller som gør dig ked af det, så stop op og lyt til hvad det er du fortæller dig selv – er du igang med at dunke dig selv oveni hovedet med ting som skete for mange år siden eller som ikke er en del af din personlighed mere?

Med denne bevidsthed kan du ændre dit handlemønster.

I stedet for at fylde 5 kg matadormix lige ned I selvmedlidenhedshullet, så find din indre power og sig til dig selv:

Hvordan kan jeg komme videre?

Hvordan kan jeg tage ansvar for mit liv og min vægt?

Læs mere om, hvordan du kan tage ansvar for dit liv og din vægt i denne gratis e-bog.

Gratis e-bog

Få den GRATIS e-bog her