Sund livsstil er det bedste middel mod PMS

Sund livsstil er det bedste middel mod PMS

Lider du af PMS – præmenstruelt syndrom? Føler du dig oppustet, har cravings og er irriteret dagene op til din menstration?

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af følgende symptomer dagene op til din menstration gør du sikkert. Symptomer på PMS:

Fysisk:

  • Brystspænding
  • Hovedpine
  • Væskeophobning
  • Led- og muskelsmerter
  • Vægtøgning
  • Oppustet mave
  • Øget appetit

Psykisk:

  • Følelsesmæssig ustabilitet
  • Humørsvingninger
  • Irritation
  • Aggressitvitet
  • Træthed
  • Depression
  • Rastløshed
  • Søvnbesvær
  • Dårlig koncentration

Sund livssstil er den bedste medicin til PMS!

Hvis du har symptomerne er der ingen grund til at belaste din krop yderligere. Derfor er det en god idé at du holder dig fra alkohol, spiser sundt og dyrker let motion i denne periode.

Sukker forstærker PMS. Hvis du spiser meget hvidt brød, pasta, ris og sukkerholdige fødevarer, så rutsjer dit blodsukker op og ned, hvilket gør dig kortluntet og snerrende, og hvis du derudover også skal slås med PMS bliver det endnu værre. Sund kost kan bringe din krop og dit blodsukker så meget i balance at du bedre kan tackle den naturlige ubalance du oplever, når du har PMS.

Drop de hurtige kulhydrater og spis istedet masser af protein, sunde fedtstoffer og grønsager hele måneden året rundt. Spiser du på den måde kan du reducere dine PMS-symptomer. Du vil også kunne opleve at du begynder at sove bedre, din hud vil blive pænere og du bliver gladere og mere tilfreds. HVIS du har svært ved at undvære sukker når du har PMS, så forsøg at erstatte slik og kager med mørk chokolade og nødder.

Lad være med at veje dig i ugen op til menstruationen. Mange tager på i den periode, fordi de binder væske – nogle gange helt op til 2 kilo.

Kunne du tænke dig at få dine proteiner fra pandekager? Ja, du læste rigtigt – det kan faktisk lade sig gøre. Skynd dig at snup den lækre opskrift på proteinpandekager.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *