nøglen til motivation

Nøglen til motivation: før-under-efter dit vægttab

Hvor mange gange har du tabt dig men taget det hele på igen?

Når du starter på en ny livsstil og et varigt vægttab skal du nå derhen, hvor du er helt parat til at bryde de gamle destruktive mønstre og vaner og skabe nogle nye.

Derhen hvor du har en følelse af at være fuld af motivation for langt om længe at få realiseret dit mål.

De fleste af de klienter der opsøger mig omkring et vægttabsforløb, har ofte flere gange tabt sig, men endt med at tage det hele på igen. De har nu et ønske om at bryde dette destruktive mønster og skabe et nyt og mere konstruktivt, så de kan holde deres vægttab.  Når vi under første samtale taler om, hvorfor det endnu ikke er lykkedes klienten at holde sit vægttab, viser det sig som regel, at ét eller flere mønstre i klientens hverdag står i vejen for hendes evne til at gøre dette.

Hvorfor vi som mennesker ikke er i stand til at bryde vores egne mønstre og motivere os selv, er der mange forskellige årsager til. Men når det gælder manglende motivation, handler det som regel underliggende om disse årsager:

Når du ikke skrider til handling er det største problem ofte tvivl og din indre frygt.
– bange for, hvad der vil ske, hvis du tager kontrollen.
– bange for ikke at kunne leve op til dine egne forventninger.
– bange for ikke at kunne fuldføre det.

Og derfor handler du ikke!

Tvivl og frygt sætter en stopper for din motivation og din evne til at handle og det kan være dét mønster, som skal brydes.

Destruktive mønstre ligger aldrig i dvale. Er de først blevet en del af dit liv, bliver de som regel kun værre og værre – indtil du beslutter dig for at bryde dem og erstatte dem med nye konstruktive mønstre. Et mønster udvikler sig hele tiden: Hvis du for eksempel lever og spiser usundt, vil dit mønster typisk være, at du lever og spiser stadig mere usundt, indtil du beslutter dig for at bryde mønstret.

Desværre har vi en tendens til først at bryde vores destruktive mønstre, når de har gjort os så ondt, at vi bare har fået nok. De færreste af os spekulerer på at iværksætte de store forandringer, når vi har det godt. Det er som regel først, når vi får det rigtig slemt er blevet syge eller er virkelig langt nede psykisk at vi tager beslutninger at “nu må det være nok” og gør noget ved det.

Nogen vælger så at kontakte en coach – hvilket er fint, for det er netop på dette stadium, du er åben og modtagelig for hjælp og støtte udefra. Her finder du ud af hvilken smerte det vil medføre, hvis du ikke ændrer dig. OG hvilket velvære du vil føle, når du gør.

At ændre et mønster permanent kræver permanent motivation!

Og det forudsætter at du kan få øje på et formål. Hvorfor ønsker du at realisere netop dette mål?

Mange mennesker er meget fokuserede på, hvad de vil, men mister deres motivation til at realisere deres mål, fordi de ikke tænker over, hvorfor de egentlig ønsker at nå målet.

Derfor skal du spørge dig selv:

Hvorfor er mit mål vigtigt (hvorfor er det vigtigt at mit vægttab forbliver varigt)? 

Hvad vil jeg få ud af det?

Hvordan vil mit liv se ud når jeg har nået målet?

Det er dit hvorfor, der er den nøgle, der holder dig motiveret fra start til mål.

Når du har sat dig et mål, skal du tage dit mål alvorligt, behandle det med ære og respekt og følge målet op med handling og delresultater.

De mål, som du sætter dig her i livet, skal stå dit hjerte nær. Det kræver stort fokus at realisere bare et enkelt mål, men når du når i mål er det det hele værd.

Når du beslutter dig for at lave forandringer og ændre på en vane, laver du ofte den fejl, at du vil for MEGET for hurtigt. Du er ikke tålmodig, men vil helst se resultater lige med det samme.

Derfor: Lav små ændringer som peger i den rigtige retning til dine succeskriterier.

Dine tidligere vaner har givet enten en primær eller en sekundær gevinst. Hjernen tillader ikke, at du uden videre dropper det kick, som din dårlige vane giver dig.

Derfor: Du bliver nødt til at erstatte den med noget som giver nogenlunde samme “kick”.

Og: Bliv så ved og ved og ved og ved og ved……

 

En rigtig god vane på vej mod din idealvægt er, at få dine mellemmåltider. 

Snup dit gratis eksemplar af bogen: “Sunde Snacks”

Sunde snacks

Få opskrifter på sunde snacks her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *