Lev (lidt) sundere i ferien

For rigtig mange er ferie lig med tid til at give slip på leveregler/gode vaner og derfor tager folk gerne to-tre kilo på i en ferie. Vil du gerne undgå de ekstra kilo, men stadig nyde ferien, så beslut dig på forhånd for, hvilke principper du vil holde fast i og hvad du vil give dig selv lov til, så du ikke skal bakse med de ekstra kilo efter ferien.

Altså: 1) LÆG EN PLAN

Uanset hvor du rejser hen på ferie, så er der altid frugt og grønt. Vil du gerne holde sundheden ved lige, så gå efter den gode kombination af LIDT fed mad og MASSER af grøntsager. Holder du ferie her i DK kan du afprøve nye opskrifter på årstidens grove grøntsager som faktisk er nogle af de sundeste du kan spise og som er billige lige nu.

Altså 2) Gå efter årstidens grove grøntsager

Alkohol får tit lov til at fylde rigtig meget i ferien. Og det feder altså en del. Sørg derfor for indimellem at drikke vand istedet. lav en aftale med dig selv om hvornår du gør hvad. Kunne eks. være at hvert andet glas du drikker er vand/dansk vand.

Altså 3) Skær ned på alkohol

Få så meget fysisk aktivitet ind i ferien. Det er selvfølgelig rigtig godt hvis du kan komme til at træne som du plejer i ferien. Hvis ikke så lav aktiviteter som hele familien kan være med til. Gåture, cykelture, udendørs spil som rundbold, fodbold. Eller tag en tur i svømmehallen / et legeland hvor der er fysiske aktiviteter.

Altså 4) Vær aktiv – planlæg mindst en aktivitet/tur pr. dag.

Og ha´så en rigtig dejlig ferie !

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *