Hvor meget brød må man spise

Hvor meget brød må man spise?

Er du i tvivl om, hvor meget brød du må spise under et vægttab?

Så er du ikke alene! De mange sundhedstendenser og kure siger noget forskelligt og efterlader mange spørgsmål omkring, hvad der er rigtigt og forkert.

I min verden er alt tilladt. Det er mængden og sammensætningen af kosten, der er afgørende for, om du taber dig eller tager på.

Fuldkornsprodukter som f.eks. din rugbrødsmad, fuldkornspasta, grove knækbrød og havregryn kan sagtens være en del af din kost – også når du vil tabe dig.

Du skal som udgangspunkt have 75 gram fuldkorn om dagen, hvilket svarer til en portion havregryn og 1-2 skiver rugbrød. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner (fuldkornsmel), men alle dele af kornet skal være taget med, ellers taber det næringsværdi i form af manglende fibre, vitaminer og mineraler.

Sådan kan du få mere fuldkorn ind i din kost:

✔Vælg produkter med fuldkornslogoet.
✔Brug fuldkornspasta 
og fuldkornsnudler.
✔Brug havregryn i frikadellerne og farsen i stedet for hvidt mel.
✔Spørg efter fuldkornsbrød hos bageren, og når du spiser ude.
✔Prøv fuldkornsvarianter af burgerboller, pølsebrød, pizzadej, madpandekager (få opskrifterne på de sunde alternativer i opskriftsbogen du får gratis under indlægget)
✔Kom hele kogte hvedekerner i salater.
✔Erstat noget af det hvide mel med fuldkornshvedemel og havregryn, når du bager f.eks. brød og muffins.
✔Prøv en lækker havregrød til morgenmad – kom gerne lidt frugt og/eller krydderier i.
✔Byt det hvide brød ud med fuldkornsbrød.
✔Indfør fuldkornsknækbrød til formiddags/eftermiddagshygge.
✔Put lidt havreklid/havregryn i dine smoothies.
Brug brune, sorte eller røde ris i stedet for hvide.

Langt de fleste danskere har brug for mere fuldkorn. Vælg derfor fuldkorn først – kig efter det orange fuldkornslogo når du handler.

Fem gode grunde til at huske fuldkorn, som en del af din vægttabskost:

1. De er gode for din fordøjelse.

2. De mætter godt – vigtig faktor under et vægttab.

3. Fuldkorn er sundt og minimerer risikoen for f.eks. hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og visse kræftformer.

4. De holder dit blodsukker stabilt, hvilket er godt for din koncentration og sultfornemmelse.

5. De er rige på vitaminer, mineraler, fibre og antioxidanter.

For at opsummere på spørgsmålet: Hvor meget brød må man spise, hvis man vil tabe sig? Så håber jeg du har fået en forståelse af, at når vi taler brød, så taler vi om rugbrød og groft knækbrød. Og vi spiser det fordi det smager godt og fordi det giver os de sunde fuldkorn. Du kan spise f.eks. 1-2 stk rugbrød og 2-4 stk groft knækbrød om dagen.

hvor meget brød må man spise

Lyst brød, hvid pasta og hvide ris hører under sukker!!! Så har du regnet disse hurtige kulhydrater som almindelig mad – ja, så er der mange og hurtige kilo at hente under et vægttab ved at sadle om til de grove og fiberrige produkter.

Hvis du gerne vil tabe dig, kan du give dit vægttab endnu et ryk, ved at spise dine kulhydrater i et måltid før eller efter du har dyrket motion. Altså motion, hvor du virkelig får sved på panden og pulsen op. Så bliver kulhydraterne nemlig brugt til det de skal: Brændstof OG de bliver forbrændt.

Hvis du ikke får kulhydraterne “ud af kroppen igen” og får en masse hurtige kulhydrater til hvert måltid og samtidig ikke bevæger dig nok, så stresser det kronisk forhøjede blodsukker kroppen i høj grad. Og du ender ofte med den der “ring” af fedt rundt om maven samt oppustet mave og dårlig fordøjelse.

Gå dog ikke helt i den anden grøft og undlad kulhydrater helt. For både hjerne og krop har brug for kulhydrater. De genopretter en god og sund appetitregulering i hjernen og øger niveauet af stofskiftehormoner, som er godt for din forbrænding.

Få idéer til sund fastfood og hvad du kan erstatte det hvide brød med i pizzaer og burgere. Klik på opskriftsbogen og download den med det samme.

Fastfood opskriftsbog

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *