juice med chiafrø

Juice med Chiafrø – sundhedsbomben der mætter dig længe

Juice med chiafrø giver dig en sundhedsdrik med høj koncentration af vitaminer, mineraler, omega-3 og kostfibre.

Juice er den nemmeste måde at få sundhed ind i kroppen på. Den er hverken kogt, stegt eller forarbejdet, så alle de gode vitaminer og mineraler får du i deres reneste form, når du juicer. Du er kun så sund som dine blodceller og dine blodceller er kun så sunde som det miljø du skaber for dem. En af de vigtigste faktorer for det miljø er den kost du indtager.

Har du udfordringer med at få alle de grøntsager du skal i løbet af dagen er juice fantastisk. Med den rette sammensætning kan du få både broccoli, kål og rødbeder som frisk og lækker juice. Du kan juice alle grøntsager også kålsorter. Hvis du vil kamuflere kålsmagen kan du bruge lidt ekstra ananas og citron.

Når du juicer er det en god idé at lade 80% være grøntsager og 20% fugt. På den måde får du ikke for mange kalorier fra frugtsukkeret, du holder dit blodsukker stabilt og du når nemt op på den anbefalede mængde grøntsager om dagen.

Et glas juice med chiafrø er mættende og ligger en rigtig god bund enten om morgenen eller som et mellemmåltid.

Det olieholdige frø udmærker sig ved at indeholde:

  • Kostfibre – fire gange så mange som i hørfrø.
  • Kalk – seks gange mere end i sødmælk.
  • Antioxidanter – 15 gange flere end i broccoli.
  • Omega-3-fedtsyrer – to skefulde indeholder mere end en laksefilet.
  • Masser af proteiner – lige så meget som solsikkefrø.

What´s not to like?

For at lave denne sunde og mættende juice skal du bruge:

1 kande (4 glas)

1 agurk

4 æbler

2 citroner

2 håndfulde ananas

4 gulerødder

5 cm ingefær

2 spsk. chiafrø

Juice med chiafrø

Fyld de 2 spsk. chiafrø i et halvt glas vand, så de opløses (ca. 15 min). De smager ikke af noget, men knaser lidt og har en sprød og lækker konsistens som kiwikerner.

Alt frugt og grønt kommes i en juicemassken og presses.

Juicen hældes på glas, tilsættes et par isterninger og 3-4 spsk opløste chiafrø.

 

 

 

Lær hvordan du får mest ud af din juice og få opskrifter på sund, slankende og udrensende juice i denne juiceguide.

Hent guiden her

Juice med chiafrø

 

Comments

  1. Saima says

    Hej Pernille
    Er denne opskrift til en hel kande juice eller bare et enkel glas?
    Hvis det er en hel kande(4 glas) kan man så bruge det i flere dage? Jeg mener om der vil komme forskel på smagen?

  2. says

    Hej Saima,

    Opskriften er til en kande. Juicen smager bedst den dag du laver den. Du kan fryse det du ikke drikker, så har du altid frisk juice klar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *